U-bahn Berlin og S-Bahn er nemme og billige transportmilder, der kan bringe dig rundt i Berlin uden at det behøver at koste ret meget.
U-bahn Berlin er undergrundsbanen (U’et står for Untergrundbahn), efterhånden et uundværligt tilbehør til den moderne metropol, som f.eks. Londons Tube og Metroen i København.
Der er 173 stationer og 11 linier, og på de 8 linier køres der hvert 15. minut. Der køres desuden hele natten mellem fredag og lørdag og mellem lørdag og søndag.
Billetterne kan købes på de fleste stationer og dækker forskellige områder. Berlin er inddelt i tre zoner: A, B og C. Der kan købes billletter til A, A+B, B+C eller ABC.
Der er desuden flere forskellige typer: dagsbillet, to-dagsbillet, famillie (5 personer i A) osv.
Det smarteste vil for de fleste turister være at henvende sig i et af de små billethuse, de kan hjælpe med at finde den bedst egnede løsning. Vi sparede 10€ på den måde!
Hvis du vil finde afgangstider eller transportveje, så er det bedste sted at lede hos BVG
Historien bag U-bahn Berlin
Undergrundsbanen startede faktisk i højden. I slutningen af 1900-tallet var det nødvendigt at finde en løsning på de stigende transportproblemer i byen. Man ville i Berlin helst have en højbane, da man var bange for at ødelægge kloakeringen, mens nabobyen Charlotteburg hellere ville have en undergrundsbane. Lang tids forhandlinger endte med et kompromis, der primært var en højbane.
Herefter udviklede banen sig kraftigt – primært under jorden – indtil arbejdet stort set blev sat i stå af 1. Verdenskrig.
De første baner løbe primært øst-vest, men da der atter blev økonomi til jernbanebyggeri blev der primært udvidet i nord-syd, og denne gang også mest under jorden. Dette fortsatte indtil 1930, hvor national-socialisterne kom til magten. Der blev lagt mange planer, blandt andet end ringbane rundt om byen planlagt af arkitekten Albert Speer, men ingen af dem blev udført. I stedet blev stationerne mange steder brugt som beskyttelsesrum.
Efter krigen blev delingen af Berlin den største hindring. Allerede før Muren undgik indbyggerne i den vestlige del at rejse ind i den østlige, men efter Muren blev bygget blev hele netværket skåraet over. I en lang periode kørte togene på 2 af linierne faktisk igennem Østberlin, men måtte ikke stoppe på stationerne. Dette blev tilladt mod en betaling på 20 mill. D-mark fra fra Vest til Øst…
Efter genforeningen blev der brugt en del på atter at forbinde de to separate dele til en helhed, og i dag er hele Berlin igen forbundet af banenettet.
Hvis man er meget interesseret, findes der endda et U-bahn museum
