Rigsdagen i Berlin
Den tyske Rigsdagen i Berlin, foto: Stefan Schievelbein

Reichstag – Rigsdagen på dansk – er samlingstedet for Tysklands regering, Bundestag/Forbundsdagen. Bygningen er fra 1894, men led meget skade under en storbrand i 1933. Restaureringen startede efter foreningen i 1990 og blev afsluttet 1999.

I sommerperioden kan det godt svare sig at komme i god tid, for der kan være RIGTIG lang kø. Er vejret godt, at det ikke det store problem, for der er masser af plads og en pæn udsigt – men det er rigtigt træls at stå i kø i regnvejr…

En anden god grund til at tage til Reichstag på en solskinsdag er de mange spejle i kuplen. De kommer altså bedst til deres ret i strålende solskin!

Som turist er de interessante punkter tagterrassen og den store glaskuppel, der giver et 360 graders vue ud over Berlin. Søjlen i midten  er fuld af reflekterende plader og sender dagslys ned i selve regeringssalen. Kuplen er designet af Sir Norman Foster. Du kan få udleveret en audio-guide på flere forskellige sprog.

Og lad mig så lige endnu engang advare om køen, der kan altså være op til to timers ventetid på at komme ind. Om det er den tid værd må være op til den enkelte at vurdere, men kommer man tidligt kan man måske nøjes med 15-30min ventetid – og det er det helt klart værd!

Der er normalt åbent for adgang fra kl 8 morgen til midnat – indgangen lukker dog kl. 22.

Historien bag Rigsdagen

Den oprindelige bygning er fra 1894 og rigsdagen (det tyske folketing) holdt sine samlinger der indtil 1933, hvor bygningen blev kraftigt beskadiget i en ildebrand. Efter 2. Verdenskrig havde bygningen ikke  noget formål, da de to bydele, Østberlin og Vestberlin, havde hver deres egen parliamentsbygning.

Efter Tysklands genforening gik man igang med et større restaureringsarbejde i et forsøg på at bringe bygningen tilbage til fordums storhed. Men i stedet for at bare at føre bygningen tilbage til det originale design, blev den opdateret til et moderne design af den internationalt anerkendte arkitekt Norman Forster. Efter bygningen stod færdig i 1999 blev den atter hjemsted for det forenede Tysklands regering, Bundestag.

Similar Posts