Rundt omkring i Berlin kan man finde de såkaldte “Buddy Bears”. De er omkring to meter høje og af fiberglas, og står med armene over hovedet. Bjørnene er malet individuelt af en hel masse kunstnere og stammer oprindeligt fra en udstilling i 2002.

Udstillingen hed “United Buddy Bears” og havde budskabet om verdensfred som bagtanke. Bjørnene stod hånd i hånd i en stor cirkel omkring “Brandenburger Tor” i Berlin. Derefter blev de spredt, og endte for de flestes tilfælde foran de berlinske ambassader for landene de stod for eller blev sendt til deres hjemland. Enkelte kom på auktion, og pengene der blev tjent blev skænket til UNICEF. Nogle af disse blev købt af virksomheder i Berlin, der nu har dem til at stå udenfor deres kontor.

Bjørnene var en kæmpe succes, og der blev hurtigt lavet en ny cirkel, der siden har rejst verden rundt. Hver gang de kommer til et nyt land bliver cirklen større, og de bliver hver gang stillet i alfabetisk rækkefølge efter det lokale sprog. Idag er der over 140 bjørne i cirklen, og den blev sidst vist i Montevideo, Uruguay i maj og juni i år.

Du kan læse mere om konceptet her: http://www.buddy-baer.com/

Man kan mange steder i Berlin købe mini-bjørne i diverse souvenir-butikker, eller man kan købe dem på nettet.

Bjørnene har deres egen fanside på http://www.buddy-fans.de/ og der er masser af billeder af de enkelte bjørne.

Læs mere om bjørne som Berlins vartegn her.

Similar Posts