Byens højtravende ikon
De fleste større metropoler har en bestemt bygning, der med det samme den vises, kan gøre det klart at nu er vi i den by. For Berlin må det være Fernsehturm, det 368 meter høje tv-tårn, der som en pil peger mod himlen. Placeringen midt på Alexanderplatz har også givet det tilnavnet Alextårnet.
I kuglen midt på monumentet – 204 meter oppe – findes en udsigtsplatform og restaurant. Begge roterer langsomt, så man behøver ikke rejse sig for at se de forskellige sider af udsigten. I vejr med god sigtbarhed kan man se 42 km væk.
Heldigvis er der en elevator til restauranten og med kun et stop tager turen derop ikke lang tid. Og skulle man frygte svingninger i kraftig vind, så kan man tage det helt roligt – i panoramaområdets højde er der kun et 15 cm udsving. Næsten umærkeligt.
Tårnet Berlin Fernsehturm er bygget i perioden 1965-69 og er altså fra DDR-tiden. Der er ingen tvivl om, at det ikoniske ved bygningen ikke var tilfældigt, og det blev også brugt flittigt i propagandaen.
Arkitekten Hermann Henselmann tænkte rumfart, mens han designede, og kuglen midt på skulle symbolisere de sovjetiske Sputnik satellitter – og skulle oprindelig have været helt rød!
Den oprindelige konstruktion gjorde tårnet 365 meter højt, men der er siden tilføjet en ny og lidt længere antenne, så højden nu er øget til 368 meter.
I tårnets egen souvenirbutik kan man købe en arkitektonisk guide, der fortæller mere om udfordringerne ved hele dette projekt. Som for eksempel det at placerer en enorm kuppel 200 meter oppe i luften…
Fernsehturm skulle oprindeligt have været placeret udenfor byen. Og man nåede så langt som til at støbe en del af fundamentet, inden nogen kiggede op over brillerne og opdagede, at det færdige tårn ville stå lige midt i indflyvningen til den allerede planlagte Scönefeld lufthavn.
Spar penge på entreen
Med et Berlin WelcomeCard i lommen sparer du op til 25% på indgangsbilletten. Det er da et top-tip, der er værd at tage med!
Se aktuelle priser og åbningstider på tårnets egen hjemmeside